Microsoft Fjernskrivebord

Når man skal logge på et Microsoft fjernskrivebord fra en Windows PC, skal man bruge programmet Forbindelse til Fjernskrivebord, for at kunne oprette forbindelse. Forbindelse til Fjernskrivebord har været en indbygget del af de seneste Windows versioner, som Windows 10, Windows 8 og Windows 7.

Inden du logger på et Microsoft fjernskrivebord, er det en god idé at sikre sig, at man har den seneste version af Forbindelse til Fjernskrivebord installeret. Det kan man kontrollere ved at starte Forbindelse til Fjernskrivebord, klikke på ikonet øverst i højre hjørne og vælge menupunktet Om.
Her kan du læse versionsnummeret på din Forbindelse til Fjernskrivebord – i dette tilfælde version 10.0.17134.

Da det som med det fleste andre programmer er vigtigt, at have den seneste version, grundet fejlrettelser og nye funktioner, opdateres Forbindelse til Fjernskrivebord på en Windows PC automatisk via Windows Update.
Er du i tvivl, om du har den seneste version, kan man undersøge det på Microsofts hjemmeside. Alternativt kan du sikre dig, at alle opdateringer er installeret under Windows Update på din Windows PC.

Microsoft fjernskrivebord

Indstillingsmulighederne når man logger på et Microsoft fjernskrivebord.

Når man logger på en Microsoft fjernskrivebord, fra enten en Windows 10, Windows 8 eller Windows 7, er der en række indstillingsmuligheder man kan foretage i Forbindelse til fjernskrivebord.
Inden man kan logge på et Microsoft Fjernskrivebord, skal man først angive navnet på det Microsoft fjernskrivebord man skal logge på. Det gør man under fanen generelt i programmet Forbindelse til Fjernskrivebord.

I feltet Computer, skriver du navnet på det Microsoft fjernskrivebord du vil logge på. I feltet lige under kan du indtaste det brugernavn, du skal logge på Microsoft fjernskrivebordet med. Hvis du vil gemme en fast genvej til fjernskrivebordet, kan du klikke på knappen Gem Som nederst og gemme den på dit skrivebord.

forbindelse til microsoft fjernskrivebord

Windows fjernskrivebord – skærmindstillinger

De næste indstillingsmuligheder på Windows fjernskrivebordet vedrører skærmen. Her kan man over opsætte om man vil køre Windows fjernskrivebordet i et vindue eller om man vil køre det i fuld skærm. Det indstiller man ved at trække den lille skyder til siderne.

Hvis du har flere skærmen tilsluttet din Windows PC, kan man vælge at Windows fjernskrivebordet, skal benytte alle skærmene. Det slår man til, ved at sætte flueben i feltet Brug alle mine skærme til fjernsessionen. Sidst men ikke mindst kan man indstille hvor mange farver man vil have Windows fjernskrivebordet vist med. Standard og den anbefalede indstilling er Højeste kvalitet (32bit), da det giver et udseende som dit eget Windows skrivebord.

Microsoft fjernskrivebord

Fjernskrivebord Windows – Lokale ressourcer

Under fanen Lokale ressourcer kan man sætte indstillinger for lyd, tastekombinationer, printere, udklipsholdere og mere. Hvis du klikker på knappen Indstillinger under lyd, kan du vælge om hvor lyden fra Windows fjernskrivebordet skal afspilles og om du skal have mulighed for at optage lyden fra fjerncomputeren.

Microsoft fjernskrivebord

Windows fjernskrivebord – tastekombinationer

I det næste punkt kan du vælge om tastekombinationer som f.eks. ALT + TAB skal fungere på Windows fjernskrivebordet eller på din egen Windows PC.

Windows fjernskrivebord – lokale enheder

Under Lokale enheder og ressourcer, kan du angive hvilke enheder du vil have tilgængelige fra din egen Windows PC oppe på Microsoft fjernskrivebordet.

Prøv om WebDesktop er noget for din virksomhed

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig snarest muligt - naturligvis HELT uforpligtende!